Defekt batteri i Navigon/Garmin-enhed
Flere har oplevet at deres navigationsenhed pludselig er begyndt at forblive slukket, når bilen startes og at batteri-ikonet endvidere viser et udråbstegn (se billede).
Det er stadig uvist, hvad problemet skyldes. Personligt tror jeg, at det skyldes et defekt batteri i navigatoren – sandsynligvis som følge af kulde. At batteriet ikke kan tåle kulde, er selvfølgelig ret uheldigt, det danske klima taget i betragtning.
Flere fortæller at forhandler har byttet foden, som angiveligt skulle have en dårlig forbindelse, og andre at forhandler har nulstillet GPS-enheden, hvilket har afhjulpet problemet. Jeg tror nu ikke på sidstnævnte løsning, da det som sagt lugter langt væk af et hardware-problem.
Oplever du problemet selv, skal du gå til din forhandler med det, såfremt det er en reklamationssag. Er din bil ikke længere dækket af garantien, vil jeg anbefale dig at prøve og lade enheden op via det medfølgende USB-kabel (til PC) og efterfølgende nulstille den.
Alternativt kan du prøve at finde en brugt på eks. eBay. Prøv med søgefraserne “”VW Up” garmin”, “”VW Up” navigon” og husk at enheden til Skoda Citigo og Seat Mii er identiske med den til VW Up’en.
Bemærk at købte tjenester, eks. kortopdateringer, m.v. er bundet til enhedens serienummer. For at få tilkøbte tjenester med over på den nye enhed, skal man ringe til Garmin support og få den nye enhed tilknyttet den gamle konto. Garmin kan kontaktes på telefon: 4810 5050 (9-17 alle hverdage).
Forhandlere har en tendens til at bilde kunder ind, at navigatoren er tilknyttet bilens stelnummer. Dette passer ikke! Enheden beder om at blive monteret i bilen efter en gendannelse til fabriksindstillinger – og det er hér, den knytter sig til bilens stelnr.
Skriv et svar