3 år med en VW Up
Jeg har nu haft min VW Up i tre år. Her kan du læse om de problemer som bilen har forvoldt mig i løbet af de 3 år, hvor den har fragtet mig knap 70.000 km i bl.a. Danmark, Tyskland, Østrig og Italien.
Da jeg kørte fra forhandleren i starten af 2014 var jeg en glad mand. Bilen var ny og duftede også herefter. Hvilken duft. Den savner man hurtigt igen, når en undervognsbehandling har erstattet den. Bilen har nu gjort mig tro tjeneste i knap 3 år og har endnu ikke haft et nedbrud. Men der har været en række småproblemer og irritationsmomenter, som stadig gør sig gældende.
Det er mit indtryk af bilerne lider af forskellige (børne)sygdomme, som kun i nogen grad er blevet løst i takt med den fremskredne produktion og erfaring, som VW har gjort sig siden 2011, hvor bilen blev introduceret på det danske marked.
Dertil kommer det, at bilen i løbet af årene har fået flere tilføjelser. Herunder kan nævnes bagagerumslys og dobbelt rudekontakt i føreside.
Gearkassen
Jeg vænner mig aldrig til gearkassen og jeg synes kun at den er blevet værre i den tid jeg har haft min VW Up. En af de helt store problemer med den, er at den er meget svær at få i 1. gear. Særligt når det er koldt, kræver det at man svært tålmodig (eller voldelig). I mit tilfælde har jeg fundet et kompromis: Hvis jeg benytter mig at start/stop-funktionen, springer den lystigti 1. gear, hvis jeg skifter i samme øjeblik som jeg træder koblingen ned og motoren springer i gang. Et andet problem er at få den i bakgear. Skal man undgå at den “børster tænder”, er man nødt til at gå fra 1. til bakgear.
Det er et faktum at alle VW Up-ejere oplever forskellig adfærd ift. bilens gearkasse. Dog kan de fleste nikke genkendende til, at 1. og bakgearet er en smule problematisk.
Problematisk igangsætning
I løbet af det sidste år eller mere, er min Up blevet besynderlig i forbindelse med igangsætning. Den hakker og hopper, hvis jeg ikke filer en lille smule på koblingen under igangsætningen. Slipper jeg koblingen, som man normalt ville i forbindelse med igangsætning, er motoren ved at gå ud. Jeg har været hos forhandleren med dette problem, men her mente man ikke at det var noget bemærkelsesværigt, bilens alder taget i betragtning.
Ikke-tidssvarende navigationsenhed
Navigationsenheden i bilen er langsom. Meget langsom. Så langsom, at funktioner som POI, o.l. er tæt på ubrugeligt, da den reagerer så langsomt på tastetryk, at man ofte får trykket to gange på samme bogstav. Ja, bilen er fra 2011 – men jeg vil vove den påstand at enheden allerede i 2011 var svært uddateret.
Skriv et svar